OMVE’N HJEMVE

En sønderjysk teaterkoncert baseret på Rikke Thomsens musik


Teater eller teaterforening?
Du kan nu booke forestillingen til turné i sæson 24/25.

Æ Teater elsker Rikke Thomsen og det ved vi også at du gør!
Derfor har vi skabt denne musikforestilling i samarbejde med Teatret Møllen.

OMVE’N HJEMVE er en fortolkning af Rikke Thomsens debut-EP af samme navn, som for alvor satte hende på danmarkskortet med hits som Åltins koldt i København og Mojn når vi komme.
Mange unge i "Udkantsdanmark" står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Det er et dilemma, og overvejelserne er mange: Skal jeg flytte til Aarhus for at forfølge min drøm? Skal jeg skrive mig op til en lejlighed på Amager og finde en studieplads i København? Hvad kommer folk til at tænke om min dialekt? Hvad sker der, hvis jeg fortryder og flytter tilbage? Og hvem er jeg, når jeg ikke længere er den jeg var?

Alle disse overvejelser er omdrejningspunktet for Æ Teaters musikforestilling OMVE’N HJEMVE.

Det er en nærværende, humoristisk og tankevækkende forestilling om det at være ung, føle sig anderledes og forsøge at finde sine ben i vores lille, store land.

OMVE’N HJMEVE havde premiere i 2023 og var samme år også på turné i Jylland.
I 2024 har forestillingen spillet på KSELEKT og tager på turné igen i september/oktober.

Æ HOLD: Instruktør: Rasmus Ask. Musik: Rikke Thomsen. Komponist og musikalsk arr.: Johannes Smed. Scenografi og kostumedesign: Andrea Lindeneg. Sang- og dialektcoach: Johanna Løhde Nielsen. Medvirkende: Anne Blomsgård, Thea Kastberg og Linnea Fabricius. Lysdesign: Morten Dorvin. Lyd og afvikling: Anders Storm. Kostumier: Elsebeth Hede. Forestillingsfoto: Zuhal Kocan. Plakatfoto: Madeleine Carstensen

NB! Rikke Thomsen medvirker ikke i forestillingen.

BILLEDER FRA FORESTILLINGEN

RIKKE THOMSEN UDTALER:
"Det er uden tvivl et af mit livs største komplimenter, at se Thea, Linnea og Anne på scenen med min musik som lydkulisse og opleve musikken udefra, udsat for Johannes Smeds elektroniske håndværk og musikalske arbejde. Stærk fortælling, stærk sanseoplevelse."

"Alsidigheden er blot endnu en styrke for den virkeligt vellykkede teaterkoncert. Æ Teaters "Omve'n hjemve" føles lidt som et kram. En anerkendelse af de mange divergerende følelser, der er forbundet med en hjemstavn - især når man er ung og skal beslutte, om man skal blive eller flytte til en af de store universitetsbyer."

Trine Wøldiche, Jyllands Posten

PRESSEN SKREV

"Æ Teater og Teatret Møllen rammer skiven rent med teaterkoncerten Omve’n hjemve, der som en glitrende maggiterning af musikalsk, komisk og visuel generøsitet indfanger livsomvæltningens limbo på klingende sønderjysk."

— Anne Lisberg, ISCENE

"Rasmus Asks vellykkede instruktion får det maksimale frem i de tre skuespillere på scenen. Anne Blomsgård, Thea Kastberg og Linnea Fabricius leverer storartede præstationer, der spænder over vemod i det kolde København til eufori omkring det sønderjyske kaffebord."

- Christina Beierholm, Kulturtid

“Har man mod på at opleve den sønderjyske dialekt i en musikforestilling, så synes jeg i den grad, at Omve’n hjemve er et kig værd.

— Sanne Halkjær Hebsgaard, Ungt Teaterblod

"Med sig tager de æ sproch, der i sønderjysk selvforståelse ikke er en dialekt, men et sprog, og det gør om noget denne teaterkoncert til noget andet og mere end blot en musikalsk forestilling."

- Carl Skøtt, Havkatten Calle

TAK FOR STØTTEN

Omve’n hjemve er støttet af:
Statens Kunstfond, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Nordea Fonden, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Sønderjysk Kulturfællesskab,
Grænseforeningen - Alving Fonden, BHJ-Fonden, Dansk Skuespillerforbunds Produktions-støttemidler, Kultursamvirket, Haderslev Kommune, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond